
Om klimaskærmen
Se TV2 øst film om klimaskærm og isolering med Energitjenestens Christian Oxenvad...
Hvad skal man vælge? Hvordan kommer man i gang? Energiforbedringer som det at efterisolere loftet, skifte til energiruder eller udskifte sit oliefyr kan virke uoverskuelige for mange borgere. Energitjenesten har en spidskompetence i at vejlede borgeren gennem en tæt dialog.
Via Energitjenesten kan kommunen komme helt ud og hjælpe borgere og virksomheder med at skabe energibesparelser.
Huset bliver gennemgået sammen med ejeren, der dermed får mulighed for at prioritere sine sparetiltag.
Vores energivejleder udarbejder en liste over mulige forbedringer, inklusiv enkelte standardberegninger.
Informationsarrangement om energirenoveringer, som vi gennemfører i samarbejde med fx lokale grundejerforeninger. Vi stiller op med Energitjenestens mobile udstilling. Her demonstrerer vi løsninger og gennemfører efterfølgende energitjek på nogle af husene.
Energitjenestens vejleder rådgiver borgeren på Teknisk forvaltning. Borgeren kan på den måde nemt banke på døren og få afklaring på spørgsmål om fx planforhold, servitutter og lovgivningsmæssige forhold.
Energitjenesten kan medvirke til at arrangere en messe med håndværkere og leverandører fra lokalområdet. Energitjenesten tilbyder Rådgivercafé på messen.
4 timers grundlæggende kursus til lokale ildsjæle om de væsentligste indsatser i et parcelhus.
Deltagerne kan efterfølgende udføre ”light” energitjek hos naboerne. Energitjenesten tilbyder herefter telefonisk backup.
Delebilklubber er et konkret bidrag til at løse den svære opgave, det er at reducere CO2-udslippet fra transport. Energitjenesten kan støtte opstart af en delebilforening med oplæg, viden og praktiske værktøjer; fx skabeloner til vedtægter, regler, priser eller lokal reklame.
