I dag opholder mennesker sig inden døre ca. 90 % af tiden. Det er lang tid, og derfor er det vigtigt, at miljøet indendørs er sundt og behageligt at være i, og at der dermed er et godt indeklima. Erfaringer viser, at et dårligt indeklima kan medføre utilpashed, dårlig koncentration og i alvorlige tilfælde sygdom, hvorimod forbedringer i indeklimaet kan give øget velvære samt bedre koncentrations- og ydeevne.
