Grøn Butik er en diplomordning for butikker, som løbende sætter fokus på miljø og energi i forbindelse med butikkens drift og varesortiment.
Hvad får du ud af at blive Grøn Butik?
Energibesparelser til fordel for klimaet og jeres økonomi
En grøn profil
Synliggjort jeres miljøindsats
Mærkningen kontrolleres af Netværket for Grøn Butik. Grøn Butik tilbydes i lokale projektområder af kommuner eller af andre f.eks. miljønetværk. Alle der tilbyder Grøn Butik er godkendt af Energitjenesten.
De grønne Igen Igen tasker hjælper miljøet. Læs her
Danmark har fået sin første Grønne Gågade
Det er Gravensgade i Aalborg, der har fået den ære at kalde sig Danmarks første Grønne Gågade. Her er butikkerne blevet Grønne Butikker, som perler på en snor. Se i videoen, hvad butikkerne synes om Grøn Butik ordningen, og om at være med i Grøn Gågade projektet.
De grønne butikker i Gravensgade er: Kello Modetøj, Guldsmed Chr. Ørsnes, Stæhr, Jigsaw smykker, Wolford Boutique, Vangsgaard, Gravensgade Blomster, La Bonta, Carré Jewellery, Strøyer, Via Viola, Larsen/Jensen, City Girl, The Body Shop, Papirhuset, Guldsmed Iben Rasmussen, Ganer og Robenhagen, Stampe Pelsforretning, Maria Grams eftf., Uno Danmark, Aalborg Guld og Sølvhus, House of Gerry Weber, Dobbelt A og Zjoos.
”Butikkernes deltagelse og engagement i projektet er et udtryk for, at også detailhandlen kan se, at de spiller en vigtig rolle i klimaindsats,” siger Miljøchef Michael Damm fra Aalborg Kommune. ”Det er vigtigt, at alle er med til at gøre noget for klima og miljø – bare alle gør lidt,” siger Christine Aagaard fra Zjoos, som senest har installeret en miljøvenlig imprægneringsmaskine i butikken.
”Gravensgade er på mange måder en unik gade med individuelle specialbutikker med et alsidigt sortiment,” siger Cityforeningens direktør Flemming Thingbak og tilføjer, at Grøn Gade er med til at give Gravensgade en ny profil, hvor kvalitet også går hånd i hånd med miljø- og klimahensyn.
”Selvom der er et Grønt Butiks logo i butiksvinduet er det dog som regel en udfordring i praksis at finde butikkerne, hvis man som kunde ønsker at støtte en Grøn Butik,” siger Projektleder Lene M. Nielsen, og tilføjer, at det har været en af grundene til, at prøve at få en hel butiksgade med på ideen, så de Grønne Butikker ligger som perler på en snor.
Ring til ENERGITJENESTEN på tlf. 70 333 777 eller Spørg pr. mail