Om elforbrug

Se TV2 øst film om elforbrug med Energitjenestens Christian Oxenvad...


Se filmen her

Tør du tage testen?

Er du klimasvin eller

klimaengel - test dig selv


Tag testen her

LED

Kvaliteten på LED varierer meget. Desværre er mange diodelyskilder også dårligt deklarerede - det er ofte svært at få oplysninger om farvegengivelse og energieffektivitet.

LED - også kaldet lysdioder - er en meget fleksibel lyskilde, som er op til otte gange mere energieffektiv end en glødepære. Lysdioder er både relativt energieffektive, robuste og har lang levetid. LED er rigtig gode til mange forskellige formål, men er ikke løsningen på alle belysnings- udfordringer – endnu. Dioder udsender rettet lys, og er derfor meget velegnede som markeringslys og udsmykning eller i spots, skrivebords- og læselampe. I enkelte tilfælde kan LED også benyttes til egentlig rumbelysning.

Lysdioder fås i forskellige farver

LED er en forkortelse for Light Emitting Diode, og er en lille elektronisk halvlederchip, der udsender lys, når der sendes strøm igennem den. Lyset fra lysdioder kan have forskellige farver afhængigt af, hvilket materiale halvlederchippen er lavet af. Lysdioder fås i både røde, gule, grønne, blå og hvide farver.

Tåler lave temperaturer

Lysdioderne indeholder ikke tungmetallet kviksølv, men skal som alt andet elektronik afleveres til genanvendelse. Derudover tænder de til fuld styrke med det samme og kan dæmpes uden at lysets farve ændrer sig. Endelig tåler lysdioder meget lave temperaturer.

Vælg varmt lys til hjemmet

Kvaliteten på diodelyskildene varierer meget. Desværre er mange diodelyskilder også dårligt deklarerede - det er ofte svært at få oplysninger om farvegengivelse, energieffektivitet mv. Specielt lysfarven skal man være opmærksom på, da der stadig findes mange (især blandt de billige) dioder med ret koldt lys. I hjemmet vil de fleste foretrække et varmt lys (farve-temperaturer under 3.000 K). Der er gode dioder på markedet med farvetemperaturer ned til 2700 K.

energitjenesten.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér