Kravene til ombygninger er formuleret i Bygningsreglementet, kap. 7.4. Her opdeles ombygninger i to kategorier: udskiftning og vedligeholdelse.
Ved udskiftning skal den aktuelle konstruktion opfylde følgende krav til U-værdier, uanset om det kan betale sig (er rentabelt) eller ej.
Skema: BR10 krav til isolering af klimaskærm, linietab og vinduer
| Krav til U-værdi |
W/m2K | Typisk isoleringstykkelse |
| Ydervægge | 0,20 |
ca. 230 mm (let konstruktion |
| Terrendæk | 0,12 | ca. 260 mm |
| Loft og tag | 0,15 | ca. 260 mm |
| Yderdøre, porte, mm. | 1,65 | |
| Krav til linietab | W/mK | |
| Fundamenter | 0,12 | |
| Samlinger omkring vinduer og døre | 0,03 | |
| Samlinger omkring ovenlysvinduer | 0,10 |
| Krav til vinduer |
| Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre end -33 kWh/m2/år. For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end -10 kWh/m2 pr. år |
Eksempler på udskiftninger, hvor Bygningsreglementets krav skal opfyldes:
Ved vedligeholdelse af eksisterende bygningsdele skal de ovenstående krav også overholdes, men kun såfremt det er rentabelt.
Eksempler på vedligeholdelse er:
Er der tale om reparationer eller mindre ændringer som malearbejde, hulmursisolering, lapning af huller, mv. er der ingen krav om energiforbedringer.
Større ombygninger
Ved større ombygninger, hvor ændringen medfører et væsentlig større energiforbrug eller får et andet formål end oprindeligt, gælder reglerne for tilbygning og ændret anvendelse i stedet for ombygningsreglerne. Læs mere om regler for tilbygning her.
Eksempler på disse ombygninger er inddragelse af udnyttelig tagetage til beboelse og inddragelse af et skur eller en garage til beboelse.
De ovenstående krav kan fraviges, hvis det ikke er fugtteknisk forsvarligt at energirenovere. Ved visse typer af renoveringer kan efterisoleringen være med til at skabe fugtproblemer, og dermed øget risiko for skimmelsvamp. Det kan fx være ved indvendig efterisolering af ydervæg eller kælder.
Få derfor en professionel rådgiver til at vurdere, om det er fugtteknisk forsvarligt at energirenovere i den konkrete sag.
