Polykrystallinske solceller

Polykrystallinske solceller har et meget karakteristisk blåchangerende farvespil. Når de anvendes på størrer facader giver det ofte et meget flot arkitektonisk udtryk.

Polykrystallinske solceller består af store silicium krystaller, der dannes ved afstøbning i en form. De forskellige krystalretninger i cellen giver solcellen en ”levende” overflade, der giver et blåligt farvespil.

Opbygning og ydelse:
De fleste standard paneler leveres med fast ramme, men kan også leveres rammeløse. Rammeløse moduler er specielt velegnede til bygningsintegration, hvor solpanelet eksempelvis kan indgå som erstatning for glas i almindelige kendte profilrammesystemer. Polykrystallinske solceller har ofte en lidt lavere virkningsgrad, men pakningen i modulet er ofte tættere, så det opvejer cellernes lavere virkningsgrad.

Effektivitet:
Moduleffektivitet Ca. 12–14%. Årligt udbytte: 120 kWh/m2. Pris  inklusive installation ca. 3.000 kr./m2 (marts 2011). Priserne har været meget skiftende, derfor bør man altid tjekke de aktuelle priser hos leverandører.

Levetid for Mono- og polykrystallinske celler:
Deres typiske levetid er ca. 40-50 år, dog forventes det, at cellerne holder længere. Man må forvente, at skulle skifte netinverteren/vekselretteren i løbet af solcelleanlæggets levetid, da den ikke forventes at holde mere end 10-20 år, afhængig af type og fabrikat.

energitjenesten.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér