Undervisningskatalog

Find alle tilbud i vores

undervisningskatalog


Hent kataloget

Bag om EnergiTjenestens skoleindsats

EnergiTjenestens skoleindsats har eksisteret siden 1997. Dengang hed det Skolernes EnergiForum. Vores kerneydelser er undervisningstilbud til danske skoler om energibesparelser og vedvarende energi. Formålet er at støtte og vejlede undervisere, der gerne vil beskæftige sig med energi og miljø.

EnergiTjenestens skolebesøg blev i 2012 evalueret, og du kan her læse en opsummering af evalueringen eller den fulde rapport.

Kurser på din skole i 2014

EnergiTjenesten laver for Hillerød kommune et forløb hvor man arbejder med solceller i undervisningen. Alle kommunens skoler har en naturfagskoordinator som har været på kursus i ”lav-selv-solceller”. Alle skolerne har fået deres eget ”lav-selv-solcelle”-kit og kommunens skoler er blevet tilbudt at få et event ud på deres skole. Der er booket 42 events på skolerne, og der er klasser på venteliste til events.

Hvis din kommune skulle være interesseret i dette, så kontakt Janus Hendrichsen, EnergiTjenesten København, 36986821.

Lidt om vores baggrund

I 2006 blev Skolernes EnergiForum en del af EnergiTjenestens skoleindsats. EnergiTjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed og offentlige myndighed.

Hvad er Klimakaravanen?

I 2007 etablerede EnergiTjenesten og Skolernes EnergiForum i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings Skoletjeneste og Friluftsrådets ”Grønt flag grøn skole” et projekt under navnet Klimakaravanen. Klimakaravanen var en bus fyldt med eksperimenter, som tilbød en lang række aktiviteter om klima og energi. I perioden 2007-2010 kørte Klimakaravanen rundt til knap 200 danske skoler for at bringe informationer, holdninger og debat om klimaforandringer og energibesparelser ud til udskolingsklasser i hele Danmark.

Du kan finde materialer fra projektet, som stadig kan være relevante for din undervisning, hos VedvarendeEnergi København:

readon arrow Klimakaravanens materiale

energitjenesten.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér