Find din rådgiver

Kontakt Energitjenestens BedreBolig-rådgivere ...


Find din lokale her



Basis energi- og miljøtjek af virksomheden

Med EnergiTjenestens Basis energi- og miljøtjek får du helt konkret at vide hvilke energibesparelser, der kan svare sig at gennemføre i din virksomhed. Vi gennemgår virksomhedens varmeforbrug, får et overblik over dit elforbrug og meget andet. 

Du kan opnå en mere rationel daglig drift, fordi der bliver sat fokus på elforbrug, varme og vand samt miljøforhold som kemikalier, affald og transport. Det er alle faktorer, der via ressourcebesparelser både kan give økonomisk gevinst for virksomheden, samt gavne miljøet og give virksomheden en miljørigtig profil.

Hvordan foregår et energi- og miljøtjek?

Et energi- og miljøtjek begynder med, at vi gennemgår tallene for både el- og varmeforbrug. Efter at have gennemgået virksomheden laver vi foreløbige beregninger, der viser, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Og vi giver nogle bud på, hvordan det adfærds- eller håndværksmæssigt bedst kan gøres.

Har du et energimærke, vil vi gerne have det i kopi ved vores besøg.

  • Varighed:
    Et energi- og miljøtjek varierer i tid fra typisk 1½ time for et mindre kontor til 3-5 timer for en større kontorbygning. Og autoværksteder kræver eksempelvis længere tid end kontorer.
  • Resultat:
    Vi opfordrer dig til selv at skrive notater ned undervejs. Derudover fremsender vi bagefter hovedpunkterne i en rapport, der nøje anviser dig løsningerne på at få nedsat dit energiforbrug. Her får du også de relevante links og henvisninger, du skal bruge for at komme videre i forløbet. Resultatet er, at du får et overblik over, i hvilken rækkefølge du skal sætte tingene i gang, og hvor meget du kan forvente at spare på dit energiforbrug.
  • Pris:
    Afhænger af type og størrelse af virksomheden. Kontakt os for at få et tilbud.


orange arrow2Kontakt din lokale EnergiTjeneste og få et uforpligtende tilbud


Vær opmærksom på, at vi ikke tilbyder energimærkning, tæthedstest og egentlig bygningsprojektering, ligesom vi heller ikke yder decideret byggeteknisk vejledning som arkitekter eller ingeniører.

energitjenesten.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér