Bilfri skole

Bilfri skole har til formål at reducere antallet af biler ved skolen, fremme børnenes aktive transport til og fra skole, samt ændre transportvaner hos børn og forældre. Bilfri Skole er målrettet skoler, som oplever meget biltrafik ved skolen, og som ønsker at gøre en målrettet indsats for at gøre børnenes transportvaner mere fysisk aktive.

Pris for Bilfri Skole

Prisen fastsættes efter nærmere aftale og varierer alt efter, hvor meget I selv vil stå for, og hvor meget EnergiTjenesten skal udføre.

Kontakt os for at høre nærmere

 

Bilfri skole består af 3 aktivitetsdele.

De tre aktivteter under Bilfri skole kan enten køres en ad gangen, seperat - hvor I kun kører en af aktiviteterne eller I kan selvfølgelig vælge at køre hele pakken.

1. En cykel- og gåzone omkring skolen

En årlig kampagne der hedder ”bilfri skole”, hvor skolen opfordrer alle til at gå og cykle til skole, hvis man bor i en bestemt afstand fra skolen, f.eks. 2,5 km.
Kampagnen udvikles i samarbejde med den enkelte skole, således at den er tilpasset de lokale forhold og kan også indeholde en undersøgelse af sikker skolevej.

Kampagnen målretter sig mod forældre og børn i de yngre klasser 0. – 4. Klasse, hvor flest elever køres i bil til skole.

2. Undervisningstilbud om transport, sundhed og klima
Tilbuddet indeholder undervisningsmaterialer om transport, klima og sundhed. Materialerne kan bruges i fag som dansk, matematik, naturfag, mv. Tilbuddet kan med fordel bruges i forbindelse med kampagnen eller i efterfølgende emneuger.

Undervisningstilbud og materialer er for lærere til anvendelse i undervisningen. Materialerne er udviklet målrettet til specifikke fag og klassetrin, således at de kan anvendes inden for undervisningspensum. Materialerne udvikles til hver af de tre trin: 0.-3. klasse, 4. – 6. klasse og 7. – 9. klasse.

I kan enten vælge, at EnergiTjenesten afholder et kursus for lærerne på skolen, så I selv kan gennemføre undervisningen eller EnergiTjenesten kan komme ud til klasser, klassetrin eller afdelinger og stå for undervisningen.

3. Udarbejdelse af en trafikpolitik
Projektet hjælper skolebestyrelser og skoleledelser til at formulere en trafikpolitik for skolen.

energitjenesten.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér