Døre

Hvilken yderdør skal du vælge? Du skal først og fremmest finde en dør med en lav U-værdi. U-værdien siger noget om dørens isoleringsevne, og værdien skal naturligvis være så lav som muligt. Men man måler ikke altid det samme sted på døren, så vær opmærksom på, at en sammenligning af U-værdier kan give et forkert billede. Da Bygningsreglementet stiller krav til U-værdien, er det vigtigt, at få leverandøren til at bekræfte at kravet er opfyldt, inden der købes en ny dør. Samtidig er det vigtigt, at vælge en dør, der forbliver formstabil, når den møder det skiftende danske vejrlig.
 

Tætningslister hjælper mod varmetab

Boligen kan meget vel have et unødigt varmetab, fordi tætningslisterne til hoveddøren er for slidte. Derfor kan man ofte med fordel skifte listerne ud med nye. Her bør altid vælges en liste med korrekt tykkelse. Så undgår man, at den enten bliver for hårdt klemt sammen og derved ødelagt, eller at den ikke er bred nok, og derved ikke er i stand til at fylde sprækken ud. Det er vigtigt at tætningslisten monteres på rigtige side af hængselssiden, så listen ikke skubbes ind, når døren lukkes. Tætningslister monters kun, hvis der er steder på karmen, hvor rammen gaber. Ellers risikerer man at døren kommer til at sidde i spænd og bliver skæv.  

energitjenesten.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér