Få styr på din boligs energiforbrug med en BedreBolig-rådgiver fra EnergiTjenesten. Der er masser af penge at spare! Du kan trække din energiforbedringer fra i skat i for bindelse med bolig-job ordningen.
Ring til din lokale EnergiTjeneste og få et tilbud
Få rådgivning FØR du går i gang
Fra din BedreBolig-rådgiver får du helt konkret at vide, hvilke energibesparelser, der kan svare sig at gennemføre i netop din bolig. Vi gennemgår dit varmeanlæg, ser på isoleringen, tjekker dine vinduer, får et overblik over dit elforbrug og meget andet. Og vi sørger for, at det alt sammen bliver sammenfattet i en plan, der nøje anviser dig løsningerne på at få nedsat dit energiforbrug.
Se et eksempel på en BedreBolig plan
Hvordan udarbejder vi så en BedreBolig plan til dig?
Selve besøget tager ca. 1½ time i din bolig, hvor du skal være til stede. Sådan foregår det:
- Før besøget:
Du fremsender tegninger af huset, årlig el-, varme- og vandforbrug samt et eventuelt energimærke.
- Rundt i huset:
Vi går grundigt til værks og ser energi, komfort og økonomi i en sammenhæng: Når vi for eksempel gennemgår badeværelset, kigger vi både på ventilation, gulvkomfort, varmeforsyning, sorte pletter på vindueskarmen, utæt cisterne, vandbesparende bruser og energieffektive alternativer til den strømkrævende halogenbelysning over spejlet.
- Varighed:
Et BedreBolig-tjek tager typisk 1½ time, og vi opfordrer dig til selv at skrive notater ned undervejs. Derudover fremsender vi bagefter en BedreBolig-plan med de løsninger vi ved besøget er blevet enige om er relevante. Her får du også de relevante links og henvisninger, du skal bruge for at komme videre i forløbet.
- Resultat:
Med din BedreBolig plan får du overblik, et bud på en prioriteret indsatsliste, og en oversigt over investering og besparelse. BedreBolig-planen kan bruges til at tage med i banken, hvis du har behov for at optage et lån.
En BedreBolig-plan giver overblik
At renovere er ofte ikke nogen let proces – og at gøre det energirigtigt kræver viden om muligheder og løsninger. Med BedreBolig kan din rådgiver blandt andet give dig svar på:
- Hvilke løsninger der passer til dit hus og dine behov
- Hvornår det bedst kan betale sig at energirenovere
- Hvad din renovering betyder for boligens udseende
- Hvordan forbedringerne øger sundhed og komfort
- Hvad renoveringen vil komme til at koste
- Hvor meget du kan spare på varmeregningen
- Hvad du kan få i tilskud til din renovering
- Hvordan du kommer sikkert i mål med dit projekt
Din BedreBolig-rådgiver kan samle svarene i en BedreBolig-plan, der giver dig overblik over dine mulige forbedringer, prioritering og besparelse.
Find din lokale BedreBolig-rådgiver og ring direkte.
Flere af EnergiTjenestens lokalcentre tilbyder også energimærkning og termografering af din bolig. Spørg om dette i dit lokale center.
Ring til din lokale EnergiTjeneste og få et tilbud