Forsatsruder

Her er forsats-rammerne monteret i en selvstændig karm. Bemærk at forsatsruderne er store og uden sprosser.

Forsatsløsninger bruges til energiforbedring af vinduer med enkelt lag glas, oftest anvend på vinduestyper som kitfaldsvinduer. Eksempel på et kitfaldsvinduer er det almindeligt brugte Dannebrogsvindue.

Forsatsvinduer har mange løsninger

Forsatsløsninger kan udføres med ét lag glas eller med en energirude. På vinduer med mange kanter (fx små-sprossede vinduer) er en forsatsløsning bedre energimæssigt end at udskifte de gamle ruder med energiruder. Varmetaber er nemlig størst langs kanterne, og da små-sprossede vinduer har langt flere meter kant end vinduer uden sprosser, bliver varmetabet sammenlagt for stort til at termoruden giver den ønskede effekt. Det er vigtigt at bemærke at det eksisterende vindue skal være en anelse utæt, for at forhindre dannelse af kondens mellem eksisterende vindue og forsatsløsning.

Hvilken forsatsløsning du skal bruge, afhænger af U-værdien på dine eksisterende vinduer. Spørg en fagmand til råds inden du køber.

Hvor monteres forsatsvinduer

Forsatsløsninger kan udføres som enten koblede rammer, hvor rammen fastgøres direkte på indersiden ad det yderste vindues ramme, eller som forsatsvinduer, hvor forsatsrammerne monteres enten på indersiden af det udvendige vindues karm eller i en selvstændig karm, med afstand til det eksisterende vindues karm.

Begge løsninger har fordele og ulemper, og man kan ikke uden videre sige, at den ene er bedre end den anden. Det afhænger meget af bygningens vindueskonstruktion, og hvordan de eksisterende vinduer er udført og monteret i bygningen.

energitjenesten.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér