Er der fugt i konstruktionen?

Fugt i konstruktionerne

De fleste alvorlige fugtskader sker, fordi der trænger varm luft fra brugen af bygningen op igennem lofter eller ud igennem vægge, hvor luften afsætter vanddamp på de kolde dele i konstruktionen. Det gælder især pladebeklædte vægge og tage.

Dampspærren skal være lufttæt

Ved vægge og tage, hvor den indvendige beklædning udføres med dampspærre, skal dampspærren monteres, så den er lufttæt. Alle samlinger skal være klemte, limede eller svejsede. For at sikre lufttætheden, føres dampspærren ubrudt fra én bygningsdel til en anden, så der ikke opstår samlinger direkte i hjørnet, hvor konstruktionen ofte er mest udsat.

En dampspærre har en Z-værdi på mindst 50 GPa s m2/kg. Z-værdien udtrykker en dampspærres evne til at modvirke gennemtrængning af vanddamp. Som eksempel anvendes plastfolier tykkelse 0,2 mm som dampspærre.

Fugt ved efterisolering af tagkonstruktioner

I forbindelse med efterisolering af tagkonstruktioner, ses der ofte problemer med svampeangreb, fordi ventilationsåbningerne stoppes til med isolering, så ventilationen ikke længere er tilstrækkelig. Skaden sker typisk ved tagfoden, hvor ydervæggen støder op til taget.

Hvis der ikke sørges for ventilation over isoleringen, vil loftrummet eller tagkonstruktionen ikke få tilstrækkelig ventilering. Det er derfor vigtigt at bevare eller etablere ventilationsspalter og sørge for at ventilationen af tagrummet også er effektiv når efterisoleringen er gennemført.

Fugtigheden i træ, fx i spær varierer over året, men bør ikke overstige 18 til 20%. Bliver fugtigheden højere end de 20%, er der risiko for, at træet angribes og nedbrydes af svampe. Fugtigheden er størst om vinteren. Du kan måle fugtigheden med en fugtmåler. Mål altid mange steder – både tørre og fugtige – for at få et rimeligt sikkert resultat.

Vær opmærksom på kuldebroer

En kuldebro er en konstruktionsdel, der er dårligere til at varmeisolere end de omgivende konstruktionsdele/materialer.

En kuldebro kan tiltrække fugt fra indeluften og være årsag til kondensering og fugtskader. Det sker, hvis overfladetemperaturen på kuldebroen er så lav, at dens dugpunkt kun ligger lige over den omliggende lufts dugpunkt. Luftens relative luftfugtighed i nærheden af kuldebroen vil dermed være meget høj på grund af afkølingen ved kuldebroen.

Kuldebroer i konstruktionen kan spottes på synlige pletter af skimmelvækst eller ”støvsamlinger” (sorte pletter) på overfladen. Pletterne kan ses på lofter, hvor isoleringen ikke er nedlagt rigtigt, eller hvor der har været aktiviteter, der har flyttet rundt på isoleringen – fx håndværkerbesøg eller mår på loftet.

 

energitjenesten.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér