Indvendig efterisolering

I huse frem til 1920’erne var det meget almindeligt at bygge massive ydervægge. Det udelukker hulmursisolering, og da huse fra den periode ofte er populærer netop pga. deres arkitektur, er udvendig efterisolering heller ikke en løsning. Med indvendig efterisolering kan man både bevare af husets ydre arkitektur og få et varmt og komfortabelt indeklima.

Indvendig efterisolering er en nem løsning

Indvendig isolering kan nemt udføres med isoleringsmåtter, der placeres bag en eller flere gipsplader, monteret på et træ- eller stålskelet. Afhængigt af typen af isolering og væg skal der monteres dampspærre eller -bremse for at undgå fugt inde i væggen.

Der er tale om en relativt billig isoleringsform, der kan udføres rum for rum.

Indvendig isolering optager naturligvis plads og kræver, at man flytter el- og varmeinstallationer. Desuden kan man sjældent undgå kuldebroer ved skillevægge, hvor det kan føles, som om det trækker.

Vær opmærksom på fugt

Der er stor risiko for fugt- og skimmelproblemer, hvis indvendig efterisolering udføres på en uegnet mur eller arbejdet ikke udføres meget omhyggeligt. Det er vigtigt at sikre dampspærrens tæthed, især ved tilslutninger til de øvrige bygningsdele, fx afslutningen ved indvendige vægge, vinduer og døre.
Ved halvstensvægge og bindingsværk anbefales ventileret hulrum ind mod ny forsatsvæg.

Mindst energibesparende løsning

Af de tre metoder der anvendes til efterisolering af ydermur (hulmursisolering, indvendig isolering og udvendig isolering) er indvendig isolering den mindst energibesparende. Indvendig isolering bevirker desuden, at den udvendige del af væggen bliver kold, hvilket kan medføre frost og fugtskader i murværket. Se derfor først om det er muligt at foretage en isolering udvendigt. Der er situationer hvor udvendig efterisolering er udlukket fx grundet akitektoniske hensyn, bygningen er fredet eller ligende.

energitjenesten.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér