Rørisolering har forskellige formål og beskytter ikke blot mod varmetab men også mod kondens og frost. Bor man i et nyere hus er rørinstallationerne sædvanligvis isoleret i henhold til de krav som bygningsreglementet angiver.
Men bor man i en ældre bolig, kan der sagtens være mange meter uisolerede rørføringer, som enten medfører en større varmeregning end nødvendigt, eller i værste fald kan være årsag til fugtskader i form af råd og skimmelsvamp i bygningen. Det kan derfor være en god ide at gå husets rørføringer efter og få efterisoleret dem.
Isolering og efterisolering af varmerør er en forholdsvis nem og billig måde, at spare på energien på. Men mange har ikke fokus på det store varmetab som manglende teknisk isolering giver. Investeringen vil typisk betaler sig hjem på ganske kort tid.
Varmetabet er størst fra rør, som er varme hele året, eller som ligger i uopvarmede rum, for eksempel i kælder eller skunk. Men det kan normalt også betale sig at isolerer rør som kun er varme i varmesæsonen.
Når det er varmt udenfor, og den relative luftfugtighed er høj indendørs, er det en god ide at tjekke om boligens vandrør er isoleret. Drypper husets kolde vandrør, er det sjældent fordi de er utætte, men skyldes derimod ofte kondens, som opstår når den varme luft i rummet rammer de kolde rørflader og afkøles. Ligesom en kold ølflaske dugger, når den tages fra køleskabet og med ud i sommervarmen.
Når vandet i røret er koldere end lufttemperaturen, vil der kunne opstå kondens på de kolde brugsvandrør. Her vil den varme fugtige luft blive afkølet på rørene og fortættes og nå dugpunktet. Kondensvandet vil herefter kunne drive ned af vandrørene og kunne give fugtskader i form af råd og skimmelsvamp i bygnings-konstruktionen. Ved at isolere de kolde brugsvandrør kan man undgå at få kondens på rørene samt at de frostsprænges om vinteren, hvis de ligger i uopvarmede rum.
Ved isolering af kolde brugsvandsrør er det vigtigt, at bruge en isolering, som enten har en dampbremse på ydersiden eller ved at isolere med et materiale som i sig selv er lufttæt (høj diffusionstæthed). Det er samtidigt vigtigt, at samlingerne også er tætte, dvs. tapet eller limet, da fugtig luft ellers kan trænge ind gennem åbninger i det damptætte lag og vil blive presset indad som følge af den damptryksforskel, der er mellem de varme omgivelser og det kolde rør.
I mange boliger løber de varme rør til centralvarmen og det varme brugsvand ofte gennem et koldt skunkrum, over loftet eller i krybekælderen. Og selv om de måske allerede er isoleret, kan det ofte godt betale sig, at få efterisoleret dem yderligere.
Har man kun 1-2 cm isolering på rørene, og er der plads til mere, kan man med fordel efterisolere dem. Hvor stor besparelsen i sidste ende bliver, afhænger af størrelsen på varmerørene og den nuværende isolering, samt temperaturen inde i røret og i rummet hvor de er placeret.
Rørisolering er let at udføre selv, men er dog ikke det mest behagelige arbejde, hvis man skal ind i små skunkrum og lave krybekældere. Rørskåle kan købes i de fleste byggemarkeder og findes i flere typer i både mineraluld, PE-skum og naturmaterialer. Til professionel rørisolering anvendes ofte rørskåle af mineraluld, som isolerer bedre, men også er sværere at arbejde med. De fleste rørskåle er opslidsede og er lige til at presse rundt om røret. Rørskålene af mineraluld kan bøjes men ellers skæres kiler af rørskålen og tilpasses bøjningerne på røret. Ligeledes skal rørisoleringen skæres til ved ventiler og andre samlinger så den slutter helt tæt. God holdbar montage er vigtig for at opnå den bedste isoleringseffekt.