Ny Energi er en kampagne som Energistyrelsen netop har skudt i gang, og som EnergiTjenesten har været med til at starte op.
I 2050 skal Danmark være uafhængig af kul, olie og gas. Sådan lyder den politiske vision, som skal realiseres over de kommende år.
Kampagnen sætter fokus på at øge danskernes viden om den store omstilling af energisystemet, som vi står overfor. Ambitionen er at skabe bred folkelig indsigt i, at vi alle bidrager til omstillingen på hver vores måde, når vi eksempelvis cykler på arbejde, isolerer loftet eller udskifter gamle glødepærer med nye sparepærer.
Med andre ord er vi alle en del af den ny energi, og netop derfor er vi allerede godt på vej til at nå vores vision for 2050. Vi skal blot fortsætte med at gøre det, vi allerede gør.
Du kan læse mere på kampagnens hjemmeside www.nyenergi.nu.
Du kan se kampagnefilmen her: