Papir-og træfiberisolering

Papirisolering produceres af aviser, der granuleres, og træfiberisolering fremstilles af cellulosefibre fra træer. Papir- og træfiberisolering kaldes derfor også for cellulosebaseret granulat. I USA har man kendt papirisolering i ca. 100 år, og det er blevet produceret industrielt siden 1945. I Europa er det især i Tyskland, Sverige og Finland, man anvender papirisolering. I Danmark har man brugt materialet siden begyndelsen af 1990'erne.

Isoleringsfirmaer anvender en stor maskine, der findeler og blæser granulat ind via større og mindre slanger og rør. Slutrøret kan være på størrelse med en 5 krone, og derfor kan der indblæses fx i vægge ved at bore et lille hul, hvor fugen krydser andre fuger. Både papir- og træfiberisolering findes også som måtter.

Træfiberisolering anbefales kun i træskeletkonstruktioner, fx i vægge, lofter og i gulve, hvor der ikke er risiko for fugt. Ligesom papirisolering er træfiberisolering kendetegnet ved, at det alt efter forholdene både kan optage og afgive fugt.

Imprægnering af papir- og træfiberisolering

De fleste af de alternative isoleringsmaterialer er som udgangspunkt såvel brandbare som biologisk nedbrydelige. Brandbarheden nedsættes derfor aktivt ved hjælp af imprægnering.

Alle isoleringsmaterialer inkl. mineraluld tilsættes stoffer mod brand, fugtoptag eller biologisk nedbrydning. Ingen af tilsætningsstofferne er på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, men bor-salte – som fx nogle typer af papirisolering indeholder – er på listen over uønskede stoffer, og klassificeres i EU som skadelige for forplantningsevnen og fostres udvikling.

En positiv sideeffekt ved imprægneringen er, at skadedyr som rotter og mår ikke opholder sig længere tid i papirisoleringen, fordi de tilsatte salte virker udtørrende og derfor er ubehagelige for dyrene.

Miljøvenlig produktion

Når en producent markedsfører sine produkter som miljørigtige, er det væsentligt at stille krav om uvildig dokumentation for dette udsagn. Selv om der til nogle isoleringsmaterialer bruges relativt store mængder energi til fremstilling, så vil de i løbet af bygningens levetid spare mere energi, end der går til fremstillingen. Og da træ optager CO2 i levetiden bliver det i sidste ende til negativ CO2 udledning.

Generelle fordele ved isoleringsgranulat:

  • Ingen revner eller lommer efter udførelse af isoleringsarbejdet
  • En komprimeret isoleret konstruktionen formodes at blive mere luft-og lydtæt
  • Det er lettere at isolere i varierende tykkelser på ujævnt underlag end ved anvendelse af isoleringsmåtter. Det kan især være en fordel, fx ved renoveringer
  • Ingen restproblemer som ved anvendelse af isoleringsmåtter
  • Mindre miljøbelastning ved produktion og bortskaffelse
  • Dampspærre kan i nogle tilfælde undværes
  • Mus og rotter lever ikke i papirisolering
  • Behageligt af håndtere

Ulemper ved isoleringsgranulat:

Papirisolering har en tendens til at falde sammen ved indblæsning. Når der blæses løs papirisolering ud på fx et loft, kan man forvente, at det sætter sig 15-20%. Det tages der højde for ved at lægge et tykkere lag materiale end den ønskede isoleringstykkelse. Når der blæses ind i lukkede konstruktioner, fx hulmure, sørger man for, at isoleringen bliver komprimeret.

Ved stor vandpåvirkning kan både papir- og træfiberisolering falde sammen, og dermed vil isoleringsevnen blive mindre. Man bør derfor ikke anvende papirisolering som hulmursisolering, hvis muren er særligt udsat for slagregn.

Bortskaffelse af papir- og træfiberisolering

Papir- og træfiberisolering kan genbruges eller genanvendes som jordforbedringsmiddel, brændes eller deponeres på en godkendt losseplads.

Hvis der er tilsat bor-salte eller aluminiumsforbindelser, skal papirisoleringen sendes til den kommunale forbrænding eller deponeres, som fx mineraluld.

 

energitjenesten.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér