Transport og vaner

Prøv at undersøge, hvad din transport betyder for din økonomi og for CO2-udledningen. Det kan være, at det er bil nummer to, der skal gøres noget ved. Du kan måske cykle og køre med tog i stedet for, og så kan der f.eks. blive råd til energirenoveringer eller lækre cykler.

Eller der sket noget i din hverdag, som får konsekvenser for, hvordan du transporterer dig fra A til B?

Du kan overveje dine transportvaner når:

  • børnene er små, er det svært at undvære sin bil. Men træf en beslutning om kun at have én bil i husstanden. Mindre søskende kan transporteres til og fra institution i en cykeltrailer, hvor der også er plads til daglige indkøb

  • børnene vokser op, er cyklen et oplagt valg som transportmiddel til og fra skole. Lad dine børn cykle fra de er ganske små, og vær med til at gøre dem trafiksikre inden skolestart

  • studielivet starter. Du flytter hjemmefra og starter uddannelse. Cyklen er en oplagt mulighed for at komme rundt i de nye omgivelser og hurtigt lære byen og området at kende.

  • du får det første job og familieforøgelse. Efter endt uddannelse kalder det første job, og man får pludseligt penge på lommen og nye og dyrere vaner. Man køber bil, hus og stifter familie. Nogle har måske to biler. Måske kan cyklen eller offentlig transport erstatte den ene bil

  • du skifter job, kan det være en oplagt mulighed for at tage sine transportvaner op til overvejelse. Hvor mange km har du mellem hjem og job. Er det under 10 km, kan du måske cykle i stedet for at køre bil. En el-cykel kunne måske også bruges, hvis du har lidt længere

  • du beslutter, at du vil leve sundere og vælger at lægge kostvanerne om, er det oplagt at vælge cyklen frem for bilen. Overvej evt. en el-cykel, hvis en almindelig cykel ikke helt kan dække dit behov. På en el-cykel er 25 km til og fra arbejde ikke noget problem

  • joblivet slutter Træf en klimavenlig beslutning, når du når pensionsalderen. Man lever længere, bedre og får en sundere livsstil, hvis man træffer det mest bæredygtige valg

Livet igennem træffer vi en række valg, men træffer du det rigtige valg hver morgen?

Vidste du at du også kan få skattefrit befordringsgodtgørelse eller kørselsfradrag til din cykel, når du har mere end 12 km til arbejde? Kørsel på egen cykel, giver 52 øre/km.

energitjenesten.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér